|
MR scanning – eller magnetisk resonans scanning, som det egentlig hedder – er en metode til at undersøge hjerne, hjerte, led og kroppens bløddele.
Man har benyttet sig af MR scanninger siden 1980´erne og metoden er baseret på brugen af magnetfelter og radiobølger. Derfor bliver patienten ikke udsat for røntgenstråler eller andre farlige stråler. MR-scanningen er derfor ganske uskadelig og kan uden risiko gentages efter behov.
MR scanning kan i forhold til andre billedteknikker, som for eksempel røntgenbilleder og CT-scanninger, give gode og detaljerede billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv. Derfor er teknikken særligt velegnet til at vise hjernen og rygmarven.
Hvor en CT scanning er baseret på røntgenstråling, er en MR scanning baseret på magnetfelter og radiobølger, og MR scanneren kan derfor give en bedre kontrast mellem normalt og unormalt væv end en CT scanner kan.
En MR scanning viser eventuelle forandringer i sammensætningen af kroppens væv. På den måde kan man se de forandringer, der kommer som følge af en hjerneblødning eller et slagtilfælde, hvor hjernevævet ikke har fået tilstrækkeligt med ilt.
Man kan også se, om der er svulster i hjernen, om man har medfødte hjertefejl eller skader i hjertet efter en blodprop, ligesom MR scanningen kan afsløre forandringer i rygmarven, slidgigt, diskosprolaps, menisk- og korsbåndsskader samt skader i skulder og ankel.
Endelig kan man ved en MR scanning se om der er forandringer i kroppens indre organer. Det kan for eksempel være galdesten, nyresvulster eller knuder i livmoderen.
Sådan foregår MR-scanningen
En MR scanning foregår næsten altid ambulant. Det betyder, at man tager hjem, når undersøgelsen er færdig.
Mens MR-scanningen står på, skal man ligge helt stille, så man ikke forstyrrer optagelserne. Det kan nogle gange være en stor opgave for mindre børn, og derfor vælger man somme tider at bedøve børn før de MR scannes.
Når man MR scannes får man først kontrastvæske sprøjtet direkte ind i kroppen. Kontrastvæsken er helt ufarlig for de fleste, men patienter, der lider af nyresvigt, kan få problemer. Når kontrastvæsken er på plads, bliver man lagt ind i en stor cylinderformet magnet.
Magneten er mange tusind gange stærkere end jordens magnetfelt, så det er vigtigt, at man husker at tage smykker, ure og andre magnetiske genstande af, før man bliver undersøgt, og man skal også huske at fortælle, om man har metaldele som eksempelvis kunstige hofteled, skruer i knogler eller kirurgiske clips i kroppen, eller om man bruger elektroniske apparater som høreapparat eller pacemaker
Lider man af klaustrofobi kan det være en god ide at få en form for afslappende medicin inden undersøgelsen går i gang.
Når MR scanningen er overstået, står man tilbage med et billede, hvor knoglerne er mørke og de indre organer er lyse.
|
