|
Ved en MR skanning kan man få deltaljerede billeder af kroppens knogler, led og indre organer. MR står for Magnetisk Resonans, der er det fysiske fænomen, der ligger bag teknikken.
MR skanning bruges til diagnosticering af sygdomme som for eksempel cancer, hjertefejl, menisken-skader, ledskader, hjernesvulster, galdesten og svulster i nyre og lever. Men man bruger også MR skanninger i forskningsøjemed, når man kortlæggerhjernens funktioner eller undersøger lungefunktioner.
Billederne fra en MR skanning har en meget fin kontrast mellem forskellige typer af væv, ligesom der også er tydelig forskel at se på normalt og unormalt væv. Derfor er denne diagnosticeringsmetode meget sikker.
MR skanninger er desuden kendetegnet ved en helt unik fleksibilitet. Udover at tage billeder, kan MR skanneren nemlig også måle, hvor hurtigt blodet flyder, hvordan hjernens dele er forbundet og endda hvilke dele af hjernen, der bruges til at tænke en bestemt tanke.
Danmarks første MR skanner landede på Hvidovre Hospital i 1984. Skanneren var en donation fra Simon Spies som tak for god behandling.
MR- skanneren blev brugt til at diagnosticere patienter og med tiden voksede centret DRCMR op omkring den. Her samlede man forskning, udvikling, og kliniske anvendelser under et tag.
Siden har man videreudviklet MR skannerne, så de er blevet langt mere præcise og kan bruges til undersøgelse af en lang række sygdomme i alle dele af kroppen. MR skanning er dog en forholdsvis dyr teknik, så i mange år var det kun de større hospitaler, der havde en MR skanner.
Men da MR skanneres igen og igen har bevist sit værd, kan man nu finde MR skannere mange steder i landet.
MR skanningen er kendetegnet ved at være fuldstændig uskadelig for patienten. Der anvendes magnetfelter og radiobølger ved skanningen, men hverken røntgen- eller radioaktiv stråling som ved flere andre skanningsmetoder.
30 års erfaring med MR skanninger viser da også, at skanningen tilsyneladende ikke har nogen negative bivirkninger. Men selvom selve skanningen er uskadelig, har det vist sig, at det kontraststof, som bliver indsprøjtet i en blodåre ved visse typer MR skanninger kan være skadeligt for svært patienter med svære nyrelidelser.
Normalt udskilles kontraststoffet fra kroppen gennem nyrerne kort efter MR skanningen, men for nyrepatienter kan det blive fanget i kroppen. Man mener dog kun, at problemet opstår i meget sjældne tilfælde hvor der benyttes en høj dosis kontrastvæske til en patient, der har svært nedsat nyrefunktion.
På MR-afdelingen på Hvidovre Hospital har man efter daglig brug af kontraststoffer i 20 år ikke oplevet et eneste tilfælde ud af de mange tusinde patienter, der er blevet undersøgt. Risikoen anses derfor at være forholdsvis lille.
|
